Lejebetingelser for Royal Studio & The Farm House 

Aftalen indgås direkte mellem bookeren af lejemålet og ejerne af Royal Studio & The Farm House (herefter Royal Studio).

Lejebetingelserne skelner mellem forskellen på bookeren og lejeren. Lejeren er betaleren af opholdet i Royal Studio. Bookeren er den eller de personer der booker og opholder sig i Royal Studio.

Lejeren og bookeren kan være samme sammen person.

Ejerne er det juridiske selskab bag Royal Studio.

Lejeforholdet omfatter Royal Studio på Højskolevej 41, 5882 Vejstrup.

Royal Studio må ikke uden særlig tilladelse bebos af flere personer end det i beskrivelsen på bookingen angivne antal. Ved indgåelse af lejeaftalen erklærer lejer at være fyldt 18 år og at være myndig.

Husdyr må ikke medbringes, medmindre det skriftligt er aftalt med ejerne af Royal Studio.

Rygning er ikke tilladt indendørs.

Bookeren skal være til stede under lejemålet og er tillige erstatningsansvarlig for evt. skader eller misbrug af Royal Studio.

Varme, vand og strøm er indeholdt som en del af den samlede lejeaftalen og vil således ikke blive opkrævet særskilt.

1. Lejeperiode

Lejeperioden svarer til den bookede aftaleperiode.

Ankomst- og afrejsetidspunkter er til enhver tid gældende. Ankomst til Royal Studio kan tidligst ske kl. 15 på ankomstdagen medmindre andet er aftalt. Royal Studio skal altid forlades senest kl. 10.00 på afrejsedagen medmindre andet er aftalt.

2. Rengøring og ansvar

Bookeren er ikke forpligtet til at rengøre Royal Studio, men skal ved lejemålets afslutning efterlade dette i ryddelig og pæn stand.

Bookeren skal behandle Royal Studio ansvarligt, og bookeren skal aflevere det i samme stand som ved overdragelsen, med undtagelse af almindelig forringelse som følge af slid og ælde.

Bookeren er overfor ejerne af Royal Studio ansvarlig for de skader og/eller dets inventar, som opstår i løbet af lejeperioden, og som forvoldes af bookeren selv eller andre, som af bookeren er givet adgang til Royal Studio.

Skader på Royal Studio og dets inventar, som opstår i løbet af lejeperioden, skal straks meddeles til ejerne af Royal Studio. Der er ikke fra Royal Studios side tegnet forsikring, som dækker bookerens person eller ejendele i lejeperioden.

3. Betalinger og annullering

Når bookeren booker en lejeperiode, fremsendes en bekræftelse på lejeaftalen, og lejebeløbet – medmindre periode er betalt om omfattet af anden lejer.

Booking af Royal Studio er straks bindende, hvis perioden falder indenfor 45 dage og betaling skal ligeledes ske straks og ifm. bookingen.

Bookinger kan annulleres optil 45 dage før ankomstdagen.

Betaling af det fulde lejebeløb skal ske senest 45 dage før ankomstdagen.

Adgang til Royal Studio, herunder oplysninger om nøgle, bliver først tilgængelig når hele lejebeløbet er betalt.

Såfremt betalingsbetingelserne ikke overholdes, betragtes dette som en misligholdelse og lejeaftalen vil således uden varsel blive ophævet.

4. Mangler og reklamation

Såfremt bookeren ved overtagelse af Royal Studio konstaterer mangelfuld rengøring, skader eller mangler, påhviler det bookeren at reklamere. Reklamationer vedr. rengøringen skal fremsættes straks. Reklamationer over skader eller mangler skal fremsættes hurtigst muligt og senest 48 timer fra lejeperiodens begyndelse eller efter konstatering af en mangel eller skade.

Bookeren er forpligtet til at bidrage til at undgå forværring af skader, mangler og fejl, og medvirke til at holde tabet så lille som muligt.

5. Lovvalg og værneting

Lejeforholdet er reguleret efter dansk ret, og tvister i anledning af kontraktforholdet skal ligeledes afgøres efter dansk ret.
Værneting:

Retten i Svendborg
Christiansvej 41
5700 Svendborg
Tlf: 9968 3200
EAN: 5798000161603
svendborg@domstol.dk